Utgitt: 2012
Format: Innbundet papir, 251 sider
Forlag: Kagge
Då Moshonista annonserte at første kategori i biografisirkelen skulle vera sportsbiografi var det rett på biblioteket. Sakprosa er ikkje ein sjanger som går igjen i mine bokhyller, og sjølv om eg er glad i sport og spesielt norsk fotball, er det ikkje mykje å ta av. Steffen Iversens biografi var det som interesserte mest der eg stod med Kjetil André Aamodt, Lasse Kjus og Steffen Iversen i sportshylla. Med andre ord ikkje så bra utval.
Fotballspelaren Steffen Iversen er ein omdiskutert mann i norsk og engelsk fotball. Han har vore med mykje, både på og utanfor banen, og spesielt ein episode med John Carew og John Arne Riise husker eg godt. Iversen starta tidleg med fotball, delvis på grunn av faren Odd Iversen og delvis fordi det var ein stor interesse. Då han byrja på skulen var det ikkje skuletimane som var kjekkast, Iversen kom aldri heim med reine og heile klede. Friminutta med fotballen var heilage og til tider brutale. Faren tok ofte stor plass, men då foreldra vart skilt var det lite Steffen Iversen såg til faren. Etterkvart tok han steget frå juniorfotball til senior, og vidare inn i engelsk fotball. Steffen Iversen er ein elska og hata fotballspelar, og denne biografien er unik. Lenge har Iversen sagt "spar mæ" til journalister, nå tar han saken i eigne hender.
Eg trur dette er min første fotballspelarbiografi, og Steffen Iversen er ein fascinerande mann, men det er grenser for kor mange fotballkamper, festkvelder og foreldreproblemer det er interessant å lese om. Til tider var biografien kjedeleg og eg har skumma ein del sider. Denne trenger ingen gjenlesing, og er ein av dei første bøkene som har dyssa meg i søvn.
XOXO
Hvis man ikke er spesielt interessert i fotball kan vel fotballbioer ha en del kjedelige partier, ja- Det erfarte også jeg med mitt valg om Claus Lundekvam. Til tider veldig boooring..
SvarSlettDerimot likte jeg Zlatan veldig godt da jeg leste den, men den er muligens særdeles godt skrudd sammen samt at Zlatans historie i seg selv er så spennende og typen likeså.. Men nå skal jeg ikke lese flere fotbalbioer ever.
Eg er nok meir interessert i spelet fotball enn akkurat livshistorien til fotballspelere ;-)
SlettJeg tenkte også på å lese denne forrige gang vi leste sport i biorunden, men så leste jeg bakside teksten og så syntes jeg den virket kjedelig. Derfor er jeg glad du sier at den er det Elida, for Litj-Ivers sjøl virker ikke så kjedelig, men historien om han er ikke nødvendigvis så spennende :)
SvarSlettIngenting å kaste seg uti, Gro, stay away!
SlettUflaks dette. Den høres virkelig drepende kjedelig ut. Jeg legger all skyld på biograf Galaasen, for jeg tviler sterkt på at Iversen er spesielt mye traurigere enn andre. En god biograf er alt han trenger. En god biograf kan gjøre et hvert liv spennende.
SvarSlettSynd!
Det er nok sant det, kan biografen skrive godt og presentere historien bra så blir det meste betre.
SlettVelger å tro at alle fotballbios er som denne, - og er glad jeg fant meg noe annet :)
SvarSlett